HOBRO VARMEVÆRK
Optimering af fjernvarmenet
UDGANGSPUNKT
Hobro Varmeværk forsyner store dele af Hobro med fjernvarme. Det er planen, at de dele af Hobro, som forsynes af naturgas, skal overgå til fjernvarme. Fjernvarmeforsyningsnettet oplevede kapacitetsbegrænsninger på flere dele af nettet.
UDFORDRING
Kapacitetsbegrænsningerne udfordrede forskellige dele af fjernvarmenettet. For at sikre forbrugerne tilstrækkelig varme, blev fremløbstemperaturen derfor tvunget op.
Derudover gjorde kapacitetsbegrænsningerne det også udfordrende at levere spidslasteffekt i meget kolde perioder.
EnergySolution udførte beregningerne på vores projekter, samt kom med yderligere input til optimeringer i vores fjernvarmenet. Samarbejdet har allerede sikret os en stor del af vores årlige energisparemål.
PROJEKTET
EnergySolution udførte specifikke beregninger af fjernvarmeforsyningsnettet. Vi beregnede størrelsen på energibesparelserne ved forskellige forbedringstiltag og beregnede potentialet for temperatursænkninger i fjernvarmenettet.
Tiltagene blev konkret:
- Ny transmissionsledning mellem værk og bymidten, hvilket sikrede tilstrækkelig med kapacitet samt mulighed for at sænke fremløbstemperaturen.
- Udskiftning af gamle distributionsrør og en del stikledninger på Hostrupsvej i forbindelse med etableringen af den nye transmissionsledning.
- Et nyt stykke distributionsledning via Kløvermarksvej forbedrede mulighederne for forsyning samt reducering af fremløbstemperaturen i distributionsnettet.
Hobro Varmeværk opnåede på baggrund af projekterne energibesparelser, som dækkede mere end halvdelen af varmeværkets krav til energibesparelser for 2017.
Derudover opnåede man forbedret varmeforsyning samt reduceret fremløbstemperatur i hele nettet.
EnergySolutions beregninger af hele fjernvarmenettet resulterede i et besparelsespotentiale, der var fire gange så stort som forventet. Derudover blev andre energibesparende projekter tydeliggjort så som installering af booster-pumper samt omløb i distributionsnettet i perioder uden forbrug.
DET FIK HOBRO VARMEVÆRK
- Dækket >50% af deres årlige energisparemål (2017)
- Forbedret varmeforsyning
- Mindre varmetab
- Reduceret fremløbstemperatur
- Input til yderligere energibesparende projekter
- Øget spidslastkapacitet
- Forbrugerne sikres fjernvarme
- Energibesparelse: 1,2 GWh/år (fire gange større end forventet)
Oplever I lignende problemstillinger?
Ønsker I også at optimere jeres fjernvarmenet, er I mere end velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om lige netop jeres behov. Vi tilbyder alt fra generel rådgivning ift. energi- og procesoptimeringer til 360°-projekter.
Mød vores hold af rådgivere
Har du mod på mere? Se vores relaterede emner og cases.
Gå på opdagelse i vores inspirationsunivers.