SGM
Light
Støvreducerende indeklimaløsning
UDGANGSPUNKT
SGM Light producerer underholdnings-belysning, som de eksporterer til store dele af verden. De er specialiseret i vedligeholdelsesfrie LED-løsninger til koncerter, events og bygninger.
Virksomheden, som ligger i Aarhus V, ønskede at reducere mængden af støv i produktionslokalerne samt forbedre indeklimaet. De efterspurgte et 360°-projekt.
UDFORDRING
SGM Light oplevede udfordringer med støv i virksomhedens produktionslokaler. Med risiko for, at støvet ville skade elektronikken og lampernes linser, var der behov for at finde en løsning.
Støvet kom flere steder fra, men grundet manglende ventilation, og dermed høje temperaturer i lokalerne om sommeren, åbnede man typisk døre og vinduer for at få frisk kølig luft ind igennem lokalerne. Dette bidrog væsentligt til støvproblematikken.
På baggrund af relevante undersøgelser af produktionslokalerne udarbejdede EnergySolution et beslutningsgrundlag med forslag til optimering af fabrikslayout, ventilation, temperatur i lokalet, luftfugtighed og rengøring.
EnergySolutions håndtering af projektet har spillet hele vejen, og samarbejdet har været rigtig godt. Vi er glade for vores nye intelligente indeklimaanlæg, der bare kører af sig selv – det kan virkelig mærkes på arbejdsmiljøet og produktionen.
PROJEKTET
SGM Light fik installeret et ventilationsanlæg med indbygget varme- og køleflade, hvilket sikrer et langt bedre og mere stabilt indeklima året rundt.
Det nye anlæg bidrager til effektiv ventilation med udsugning og indblæsning af frisk luft udefra.
Ved de største varmekilder i lokalet, testområdet for lamperne, blev der placeret centraludsugning. Krydsvekslere sikrer en effektiv genanvendelse af varmen. Samtidig sørger filtre i ventilationsanlægget for, at der ikke kan komme støv ind i lokalet. Varme- og kølefladerne indstilles efter behov, så lokalerne kan have den samme temperatur året rundt.
Et køleanlæg sikrer, at SGM Light i sommerperioderne kan holde temperaturen nede samtidig med, der kommer frisk luft ind udefra.
Den friske luft indblæses via vaskbare tekstilposer, placeret under hensyn til fabrikslayout og personale.
DET FIK SGM LIGHT
- Et 360°-projekt med bl.a. projektledelse og håndtering af kommunal sagsbehandling
- Løst den støvproblematik, der udfordrede lampeproduktionen
- Ventilationsanlæg med krydsveksler, køle- og varmeflader
- Udsugning ved intern varmebelastning
- Stabilt og kontrolleret indeklima året rundt
- Forbedret arbejdsmiljø
- Skræddersyet styringsløsning af nyt anlæg
Oplever I lignende problemstillinger?
Ønsker I også at optimere jeres indeklima og/eller produktion, er I mere end velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om lige netop jeres behov. Vi tilbyder alt fra generel rådgivning ift. energi- og procesoptimeringer til 360°-projekter.
Mød vores hold af rådgivere
Har du mod på mere? Se vores relaterede emner og cases.
Gå på opdagelse i vores inspirationsunivers.