Samarbejdet med EnergySolution sikrede Kamstrup et godt samspil mellem nytænkning og moderne teknologi, hvilket resulterede i den mest optimale indeklimaløsning til industrielt brug i vores nye vandcenter.
– Allan Søegaard, Facility Manager ved Kamstrup A/S
UDGANGSPUNKT:
Kamstrup er en stor dansk virksomhed, som er verdens førende producent af intelligente måleinstrumenter til energi og vand. Kamstrup ønskede en energirigtig projektering af ventilation, køl og befugtning i et nyt produktions- og lagerområde for vandmålere.
UDFORDRING:
Kamstrup ønskede at etablere moderne produktionsfaciliteter, hvilket stillede særlige krav til ventilation og indeklima i henhold til DANVAK. Ventilationen skulle kunne fjerne overskudsvarme samt sikre luftskifte og en fornuftig varmegenvinding.
Indeklimaets setpunkter for rumtemperatur og luftfugtighed skulle sikres, så Kamstrups produktion overholdt standardkravene for elektronikmontage af måleinstrumenter. Dermed var der behov for en løsning, der kunne køle og befugte.
PROJEKTET:
EnergySolution startede med at afklare de relevante setpunkter for indeklimaet. Vi beregnede energiforbruget for ventilation, befugtning og mekanisk køl samt fandt frem til energibesparelserne i forhold til at kombinere de tre teknologier.
På den baggrund sammentænkte vi en velfungerende indeklimaløsning, der byggede på et samspil mellem moderne ventilationsanlæg, direkte befugtning i produktionslokalerne og mekanisk køling. Dermed blev standardkravene overholdt og muligheden for at styre alle indeklimaparametrene sikret.
Kamstrup opnåede et stabilt indeklima samt den mest energieffektive drift af sit nye produktions- og lagerområde. Man fik et langt bedre resultat ved at sammentænke de forskellige indeklimateknologier i én løsning, end hvis man havde tænkt i standardløsninger.
DÉT FIK KAMSTRUP:
- Sikret optimalt indeklima i henhold til standardkrav
- Den mest energieffektive drift i nyt produktions- og lagerområde
- Hellhedsløsning
PROJEKTETS UDBYTTE I TAL:
- Forventet ROI: 1 år
OPLEVER I LIGNENDE PROBLEMSTILLINGER?
Ønsker I at energioptimere jeres produktion, er I mere end velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om lige netop jeres behov.