2 min read

10 års jubilæum og ny CEO

Featured Image

- Ejerleder Martin Raaby Skou styrker virksomhedens strategiske og kommercielle ledelse med den erfarne Michael Reventlow-Mourier, der tiltræder som ny CEO den 1. juni.

EnergySolution rådgiver om bæredygtig energiomstilling og cirkulære løsninger. Virksomheden har oplevet kraftig vækst igennem de fleste af de 10 år, der er gået, siden Martin Raaby Skou grundlagde den. I takt med, at virksomheden er vokset, har ledelsesopgaver taget det meste af ejerlederens tid. Med Michael Reventlow-Mourier i spidsen, ser Martin Raaby Skou frem til mindre tid på kontoret og mere tid sammen med kunder og samarbejds-partnere.

”Jeg brænder for at skabe løsninger, der giver mening for vores kunder, og som samtidig gør en reel forskel for klimaet og miljøet. Jeg glæder mig til at arbejde tæt sammen med kunderne og med mine dygtige kolleger. Og jeg gør det med både ro og glæde, fordi vi med Michael Reventlow-Mourier har styrket virksomhedens strategiske og kommercielle profil med en meget erfaren og dygtig leder.”, siger Martin Raaby Skou.

Ordentlighed, holdånd og resultater
Michael Reventlow-Mourier kommer fra en stilling som landedirektør i Rambøll DK/Henning Larsen Arkitekter. Før det var han adm. direktør og partner i KPF Arkitekter (nu ERIK Arkitekter). Med sig har han solid ledelseserfaring og flere imponerende vækstrejser, som han først og fremmest har realiseret ved at udvikle stærke organisationer med klar strategisk retning, hvor arbejdsglæde, engagement og holdånd er fundamentet for vækst og udvikling.

”Jeg har altid kun arbejdet i virksomheder, jeg har følt stolthed over. Nu, hvor jeg bliver en del af holdet i EnergySolution, er det ikke kun stolthed men også en følelse af mening, der fylder. Jeg glæder mig overordentligt meget til at bidrage til bæredygtig omstilling og til at lære kunder og medarbejdere at kende.”, siger Michael Reventlow-Mourier.

Markedets bedste rådgivere
I årene fremover har EnergySolution en klar ambition om at styrke sin position yderligere og blive markedets bedste og mest foretrukne rådgiver, når det handler om den grønne omstilling. Bestyrelsesformand, Jørgen Chris Madsen glæder sig over den dobbelte indskiftning.

”EnergySolution fejrer 10-års jubilæet ved både at styrke forretningen kommercielt og den strategiske og kommercielle ledelse. I bestyrelsen glæder vi os til at tage hul på den fortsatte vækstrejse, hvor vi sammen med medarbejdere, ledere og den nye CEO ser frem til at gøre en forskel for endnu flere kunder, for klimaet og de næste generationer.”, siger Jørgen Chris Madsen.

Den 1. juni inviterer EnergySolution til jubilæum og reception, hvor Michael Reventlow-Mourier sammen med Martin Raaby Skou og de øvrige medarbejdere ser frem til at møde kunder og samarbejdspartnere.


OM ENERGYSOLUTION
EnergySolution er stiftet 1. juni 2012 af ejerleder Martin Raaby Skou. Ved udgangen af 2015 blev virksomheden et aktieselskab og har i dag mere end 25 medarbejdere på kontorerne i Tilst og Holstebro. Fra 2017 til og med 2021 har EnergySolution hvert år modtaget Børsens Gazelle Pris.

EnergySolution leverer profitable optimeringsløsninger og rådgiver om bæredygtig omstilling inden for energi, miljø, produktion og cirkulær økonomi. I alle årene har EnergySolution arbejdet strategisk med at koble energioptimering med FN’s Verdensmål og cirkulære løsninger og oplever øget efterspørgsel efter rådgivning og løsninger, der er koblet hertil.

LÆS MERE OM
Martin Raaby Skou
4027 8977

Michael Reventlow-Mourier
5161 2568

1 min read

EnergySolution bliver en del af NRGi

EnergySolution blev grundlagt med en stærk ambition om at bidrage til den grønne omstilling og hjælpe virksomheder med...

1 min read

Velkommen til Sebastian og Kristian

I fredags havde vi den store fornøjelse, at kunne byde velkommen til Sebastian S.-G. Rasmussen og Kristian Nikolaj...

1 min read

Velkommen til Siebren

I denne uge har vi budt hjertelig velkommen til Siebren Ruben Punt, der de næste 6 måneder er praktikant i vores...