Vores billigste og reneste energi er den, vi ikke bruger

Kronik bragt i Børsen d.02.10.2019 af Martin Raaby Skou, CEO i EnergySolution A/S

Klimaforandringerne er et stort og kompliceret problem, og det skal vi kæmpe imod ved hjælp af et stort og kompliceret energisystem af nye kraftværker. Sådan er vi vant til at tænke.
Men når regeringen mødes med energisektoren til Energipolitisk Åbningsdebat på Christiansborg i denne uge for at drøfte sit nye ambitiøse klimamål, håber jeg, den også husker de nemme løsninger: energioptimeringen.

Ingen energiløsninger uden infrastruktur
Når vi drømmer om en ambitiøs klima‐ og energipolitik, forfalder vi nogle gange til ønsketænkning.
Ligesom når mine børn drømmer om en festlig fødselsdag. Så drømmer de nemlig om store gaver og lækre lagkager. De drømmer ikke om de mange paptallerkener, klapstole og busbilletter, det kræver at gøre drømmen til virkelighed.

Misforstå mig ikke. Det er godt, at regeringen tør drømme stort om CO2‐reduktioner på 70
procent i 2030, så vi kan leve op til Paris‐aftalen og sætte endnu flere gode løsninger frem i vores danske udstillingsvindue for energiteknologi. Det er godt, at regeringen gider indkalde os i energisektoren til den energipolitiske åbningsdebat for at lytte til vores ideer, og det er godt, når vi på et tidspunkt får givet drømmene mere fast form af f.eks. vindmøller og fjernvarmeværker.

Men som den norske forfatter Karl Ove Knausgaard har skrevet, lever vi i en verden med vaklende campingborde. Ingen lagkage uden sådan et bord. Ingen energiløsninger uden den nødvendige, understøttende, men desværre ikke altid lige stabile infrastruktur.

Da Thomas Edison opfandt glødepæren, og Ford sendte sin model T på gaden, skulle der trækkes mange tusind kilometer kabel og anlægges mange tusind kilometer veje.
Store opfindelser og store adfærdsændringer kræver en infrastruktur, som kan være lige så dyr som det nye produkt. Men disse anlæg får sjældent den samme opmærksomhed, og de bliver ikke altid analyseret kritisk nok.

Dengang, for godt og vel 100 år siden, var der ingen alternativer til de store investeringer i
infrastruktur. Men det er der i dag.

Tænk i energibesparende løsninger
Den kolossale udbygning med vindmøller og elbiler, der forestår, kræver nogle udvidelser af
elnettet, som ifølge Dansk Energi kan løbe op i 50 mia. kr. Den regning kan gøres betydelig mindre, hvis vi sideløbende investerer i at optimere og spare på vores energiforbrug.

Energisparepuljen, der motiverer til det, er i dag på 500 mio. kr. Det er tankevækkende, at dette beløb, der er afsat til at få forbrugerne til at spare på energien, kun udgør 1 pct. af det beløb, der nu skal til at bruges alene på at udbygge el‐nettet og øge vores el‐forbrug.

Når markedet bliver oversvømmet med vindmøllestrøm, der ser billig ud i forbrugerens ende,
bliver forbrugeren ikke tilskyndet til at spare på den. Det er en skam, for vi har en styrkeposition i Danmark inden for Grundfos‐pumper, Danfoss‐termostater, Rockwool‐isolering og Velux‐vinduer.
Men vi udnytter den kun, hvis det bedre kan betale sig at spare på energien og installere de
danske kvalitetsløsninger fremfor de billige fra Kina.
Det ser, indrømmet, handlekraftigt ud, når vi investerer i vindmøller og andre synlige
kraftvarmeværker med skibakker på toppen. Men den billigste og reneste energi, vi har, er og
bliver den, vi ikke bruger. Så jeg håber, regeringen vil tænke de energibesparende løsninger ind i planerne for den grønne omstilling, gerne vha. nye energisparepuljer.

Et stort potentiale
Energioptimeringen er en af de drømme, der er nem at gøre til virkelighed. Den hviler ikke på
noget vaklende campingbord.

Min erfaring er, at den typiske virksomhed kan spare rigtig meget energi i produktionen og tjene den investering hjem på under fire år. For samfundet, betaler det sig også, for der bliver behov for betydelig mindre energi og færre kabler.

Potentialet for at energieffektivisere på den måde og udnytte de danske produkter er enormt. Det er et håndtag, der kan rykkes i allerede i morgen, og det er nødvendigt, for der er ikke ret lang tid til 2030.