Nu kan du få støtte til at spare på energien og lette dit fodaftryk på klimaet. Virksomheder kan søge tilskud fra Energistyrelsens nye pulje til energibesparende projekter.
Der er afsat 200 mio. kr. allerede i 2020 og derefter i størrelsesordenen 750 mio. kr. om året til energirenoveringer af bygninger og procesoptimering i virksomheder.
Men selv om det er mange penge til den grønne omstilling i industrien, vil der være hård konkurrence om at få del i dem. Kun de mest effektive projekter kan få støtte.
Der kræves nemlig dokumentation – både for energiforbruget før og efter projektet er lavet. Og tilskuddet udbetales først, når arbejdet er udført, og besparelsen realiseret.
Vi hjælper dig
Derfor tilbyder vi dig al den hjælp, du har brug for. Vi kan:
- Analysere dit energiforbrug og foreslå de mest effektive løsninger
- Hjælpe dig med at søge tilskud hos Energistyrelsen, så sandsynligheden bliver størst mulig for at få tilsagn
- Gennemføre projektet for dig med den bedste teknologi på markedet
- Dokumentere projektets effekt, så Energistyrelsen kan udbetale tilskuddet til dig
Når du bruger os som rådgiver og projektleder, kan det meget ofte betale sig at energioptimere din virksomhed. Hvis du kigger tre år frem i tiden, som støtteordningen lægger op til, er der som regel en mængde projekter, det betaler sig hjem – både når der kigges på energiregningen og CO2-regnskabet.
Og med den nye pulje, der kan give op til 7 øre i tilskud pr. sparet kilowatttime over installationernes levetid, kan projektet blive en endnu bedre forretning og et endnu mere effektivt CSR-tiltag for dig.
Kontakt os
I EnergySolution tager vi gerne en helt uforpligtende snak om dine muligheder. Du er meget velkommen til at kontakte rådgiver & projektleder Martin Wulff (mw@energysolution.dk, tlf. 53 381 553 ).