SKY-LIGHT A/S

Optimering af ekstrudere
Case SKY-LIGHT

SKY-LIGHT A/S

SKY-LIGHT A/S 645 328 EnergySolution A/S
Optimering af ekstrudere

På en af vores produktionslinjer sad der et udtjent smeltefilter, med et oversized filter areal, så derfor var det nærliggende at reducere filterarealet med nogle få procent og spare 36 % på investeringen i et nyt filter. Vi valgte alligevel at gennemføre en energimåling i samarbejde med EnergySolution, for at sikre den bedste løsning på den lange bane. Målingerne på filteret viste klart, at et endnu større filter ville blive betalt hjem efter 7 år, via reduceret elforbrug på hovedmotoren, hvorimod det mindre og lidt billigere filter ville koste mere end sin egen værdi ekstra på elregningen, over de næste 15 år! Det var spændende, teknisk lærerigt og økonomisk rigtigt, at gennemføre denne energivurdering på vores gamle smeltefilter!

– Claus Skovbo, Supervisor Extrusion/Energy ved SKY-LIGHT A/S

 

Kunde

SKY-LIGHT er en mellemstor dansk virksomhed beliggende i Varde. Virksomheden er en af Danmarks førende producenter af plastfolier og emballager. Der er på adressen egen produktion af plastfolier via 4 ekstruderingslinjer samt termoform og stansning af plastmaterialer.

Projekt

Omfatter optimering af eksisterende ekstruderlinjer:

  • Reducering af tryktab over smeltefilter (forfilter)
  • Ændre setpunkter for ekstruder køle- og varme-zoner

Udfordringer

Ekstruderlinjerne er fabrikkens primære proces, men også den mest energiforbrugende. Ved gennemgang af ekstruderprocessen fandt man, at tryktabet over smeltefiltrene på ekstruderingslinjerne var meget højt resulterende i et højt energiforbrug for hydraulikken til plasttransport gennem smeltefiltrene. Samtidig blev det konstateret, at hysteresen på reguleringen af varme- og køle-zonerne var uhensigtsmæssig snæver, hvilket resulterede i kontinuerlige kortslutninger zonerne imellem. Herved blev det konstateret, at der i lange perioder blev kølet og varmet kort tid efter hinanden og endda ofte samtidig, hvormed der spildes en del energi. Den eksisterende drift er ligeledes skyld i et meget stort forbrug af køl, som resulterer i dårlig afkøling på grundvandskredsen, som anvendes til køling af ekstruderen.

Løsning

Gennemgangen af ekstruderingslinje 3 viste, at installering af et fysisk større filter ville sænke tryktabet markant og dermed være rentabelt. Setpunkterne for aktivering af køl og varme blev justeret, således at temperatur-offsettet mellem køl og varme blev større. Dette sikrer at køl og varme ikke modvirker hinanden. Dermed så reduceres både køle og varmebehovet.

Resultat

Udskiftningen af filtret har resulteret i et mindre hydraulisk tab. Optimeringen af setpunkter for køl og varme har resulteret i et lavere forbrug af både el til opvarmning i ekstruderen samt til køl fra grundvandskølingen. Det større temperatur-offset har også betydet, at grundvandskredsen til køling har fået bedre afkøling og dermed en mere fornuftig drift. Optimeringen af ekstruderingslinjerne har resulteret i en anseelig energibesparelse hos Sky-Light uden at påvirke produktkvaliteten i negativ retning.

Har I lignende problemstilling

Eller har I brug for generel rådgivning om energieffektivitet, er du mere end velkommen til at kontakte os for en skræddersyet løsning på jeres udfordring.

    Privacy Preferences

    When you visit our website, it may store information through your browser from specific services, usually in the form of cookies. Here you can change your Privacy preferences. It is worth noting that blocking some types of cookies may impact your experience on our website and the services we are able to offer.

     

    Click to enable/disable Google Analytics tracking code.
    Click to enable/disable Google Fonts.
    Click to enable/disable Google Maps.
    Click to enable/disable video embeds.

    Vi anvender cookies på energysolution.dk, for at tilpasse indhold, funktioner og annoncer og analysere trafikken.